KEND DIG SELV NU
Sammenslutningen af professionelle, holistiske og alternative faglærere
Vision:
At udbrede viden om det holistiske menneskesyn og om symbolers betydning for at forstå og opleve, hvordan krop, psyke og ånd hænger sammen i alt levende.Det holistiske menneskes realitet forbinder de tre energetiske planer: Det fysiske, det psykiske og det åndelige. Symboler og tegn bygger bro mellem disse planer og rummer en unik kulturel, historisk og esoterisk viden om, hvem vi egentlig er, og hvordan vi bedst lever i samklang med vores følelser, intelligens, intuition og natur.
Formål:
Sammenslutningen har til formål at oplyse, undervise, supervisere og vejlede interesserede grupper af mennesker i den etablerede og den alternative verden om, hvilken betydning symbolforståelse og symbolhåndtering har, og hvad dette mytiske, billedlige og intuitive sprog kan bruges til.Dette gælder inde for fagområderne: drømmetydning, tarot-vejledning, astrologi, healing, psykoterapi, meditation, clairvoyance og billedskabende arbejde. Sammenslutningen vil oprette en vidensbank om symbolindsigt og har intention om at undervise på skoler, hospitaler, arbejdspladser, sociale institutioner, daghøjskoler med mere. Der vil til sammenslutningen være tilknyttet professionelle drømmetydere, tarot vejledere, astrologer, healere og kunst-terapeuter, der vil stå til rådighed for udbredelse af læren om symbolforståelse og symbolhåndtering.
Værdigrundlag:
Vores værdigrundlag er baseret på det holistiske menneskesyn, hvor vi oplever at krop, psyke og ånd er sammenhængende i alle livets forhold.Vi arbejder ud fra en dybdepsykologisk indsigt, der er baseret på en spirituel og terapeutisk menneskeforståelse, således at det enkelte menneske udvikler bevidsthed og skelneevne i ønsket om en større livskvalitet personligt og samfundsmæssigt. Sammenslutningen vil bruge gruppearbejde som basis for at løfte i flok, samtidig med at vi vægter bevidstgørelse af individets personlige ansvar.
Vi ønsker at åbne for nye psykologiske og spirituelle døre i mennesker og bidrage til dybere menneskelig indsigt og praktisere det holistiske menneske.